+45 3828 0583 kontakt@dan-ind.dk

Indisk Ambassade

Vangehusvej 15
2100 København Ø

Tlf.: 3918 2830 og 3910 8620

 

Trankebar

Foreningen Trankebar – stiftet i 2002

Foreningen arbejder for at bevare kolonitidens danske levn og formidle kendskabet til den dansk-indiske historie i området, samt skabe et dansk–indisk møde- og kursussted i byen.

www.foreningen-trankebar.dk

Serampore Handelsstation (Frederiksnagore 1755-1845)

Var en dansk-norsk handelsstation i Bengalen- nær Simla. Allerede i 1698 fik Dansk Ostindisk Kompagni tilladelse til, på en lejet grund, at oprette en loge – Serampore /Frederiksnagore ved Hughli-floden.

Se under Nationalmuseet om Serampores historie og byen i dag.

Nationalmuseet og med støtte fra Realdania restaurerer kolonitidens danske bygninger.

Se denne lille film om restaureringen af the Denmark Tavern i Serampore (9 min.): YouTube Video

Der findes også en dokumentarfilm på Filmstriben med sit login til kommunebiblioteket:
Den ligger her (49 min): Filmstribe video

Området er solgt til England.

Akademisk forening

CISCA: Contemporary India Study Centre ved Aarhus Universitet 

Der afholdes en række spændende foredrag ved CISCA på Aarhus Universitet.

Templer og religiøse foreninger

Bhartiya Mandir – Vieholmen 5, 2740 Skovlunde

Brama Kumaris – Vodroffsvej 9 B st. , 1900 Frederiksberg C

Klassisk Indisk Dans

Læs her om: Klassisk Indisk Dans

Tyve JAKATA-fortællinger om Buddhas tidligere liv samlet af Noor lnayat Khan.
Mange læsere vil være interesserede i at få at vide, at forfatteren, Noor lnayat Khan, var krigsheltinden “Madeleine”, som posthumt blev belønnet med et – Georges Kors, M.B.E. og Krigskorset – Med En Gylden Stjerne for hendes modige arbejde som radio operatør for S.O.E.
–  Vægmalerier fra Ajantagrotterne i Indien – Unesco s kunstbøger  Munksgaard
–  Breve til min datter – af Jawaharlal Nehru
–  Indiens stemme – 18 meget gode noveller af de bedste forfattere ca. 1905/1935. Forlag Jespersen & Pio

Bagai, Lalit: Stories from India, Past og New beginning   2015 s 240

Bertelsen, Jes: Drømme, chakrasymboler og meditation. Borgen

Brimnes, Niels: Indiens historie efter 1739  fra britisk koloni til verdens største demokrati  2012  s 192 

Brimnes Niels:  Danmark og Kolonierne

Eskelund, Karl: Den glemte dal (Nepal). Gyldendal

Eskelund, Karl: Så kørte vi til Indien. Gyldendal

Eskelund, Karl: Stille flyder Ganges. Gyldendal

Forster E. M.: A passage to India (filmmatiseret og skuespil)

Højer, Signe: TRAVANCORE, Indiens Have
Forfatteren har fra ca. 1950 til 1955 opholdt sig i Sydindien. Hendes mand arbejdede for WHO. (Dir. Medicinalfirma SE. Oprettet med. højskole). Signe arbejdede for Kvindernes Internationale liga for fred og frihed. Det danske Forlag

Jacobsen, Knut A. & Aktor, Mikael & Myrvold, Kristina: Objects of Worship in South Asian Religions: Forms, Practices, and Meanings.  (eds.). 2015. Routledge.

Larsen Tine Elisabeth: Gandhis ven: biografi om Anne Marie Petersen

Masters John: Nat over Bengalen

Masters John:  Storm over Monomoy

Masters John: Kalis begær

Mikkelsen, Kirsten Pruzan: På journalistikkens vinger 2015 s 273

Poulsen, Allan: Hinduismen 2013  s 192

Pruzan, Peter &  Mikkelsen, Kirsten Pruzan: Ledelse med visdom – spirituelt baseret lederskab i virksomheder   2010 s 399

Ray Dhanpat kunstnernavn PREMCHAND 1880 – 1936: CODAN oversat af Erik Stinus

Roberts, Gregory David; SHANTARAM 2003 s 853
En fantastisk spændingsroman, stor fortællekunst og med filosofiske tanker, alt sammen baseret på en usædvanlig historie med udgangspunkt i 8 års oplevelser i Bombays kriminelle underverden.

Schønbeck Olud & Andersen Peter B.: All Religions merge in Tranquebar. Religious Coexistence and Social Cohesion in South India  2012

Siiger, Halfdan & Andersen, Peter B.: The BODO of ASSAM   2015 s 240

Singh Kushvant: Sidste tog til Pakistan

Valvanne Birgitte:  Sneens hus (ved Tibets grænse)  Jespersen & Pio  1968

Valvanne Birgitte:  Indien var mit hjem  (Ambassadørfrue i Delhi)

Ravi-var (Søndag) er solens dag. Han er rødfarvet og rider en vogn med et hjul trukket af 7 heste. Han vises med 2 eller 4 hænder, der bærer 2 lotus blomster eller et “hjul” samt en konkylie. Søndag er dagen for tilbedelse af Shakti (kvindelig energi) og en god dag at starte et nyt foretagende. Rød farve skal bæres på denne dag.

Som-var (Mandag) er månens dag, en hvidfarvet gud, som kører på en trehjulet vogn som trækkes af 3 heste. Han bærer en kølle i den ene hånd. Den anden hånd løftet t il velsignelse. En person født under hans indflydelse vil være hæderlig, magtfuld og rig. Man skal faste og klæde sig i hvidt på denne dag. Soma er måneguden.

Mangal-var (Tirsdag) styres af Mangal, der er rødfarvet og rider på en vædder. Han har 4 arme og bærer en trefork og en kølle. Han kan også køre i en vogn. Da Mangal er ondskabsfuld, skaI guden behages, så han kan afstå fra ondsindede gerninger. En konge, der starter en krig om tirsdagen, vil sejre. lngen gerninger, som skaI lykkes, bør starte en tirsdag . Alle skaI helst være iført rødt for held.

Budh-var (Onsdag) er dagen for Merkur (Budh). Han er søn af Soma (Månen), lysegul i farve med 4 arme, en bærer en kølle, en et sværd og en et skjold og han rider på en løve. Budh’s tøj og blomsterkrans er også gule. Han betragtes som klog og udøver altid en indflydelse i forbindelse med andre planeter .

Brihaspati-var (Torsdag) også kaldet Guru-var. En gulfarvet gud, han sidder normalt på en lotus eller på en gylden vogn trukket af 8 heste. Han har 4 arme, holder en kølle, en rosenkrans og sfæren (aktive virkefeldt/en kugle)  i sine hænder. En person under hans indflydelse, vil  have stor rigdom. En kvinde, der føder om torsdagen, vil få mange sønner. Brihaspati er gudernes lærer. Torsdagens farve er gul.

Shukra-var (Fredag) er Shukra’ s dag. Dæmonernes lærer. Hans farve er hvid og han sidder på en lotus. Han kan også køre i en vogn med flere flag trukket af 8 flammefarvede heste. Han har 4 hænder, som holder en rosenkrans, en kølle, en hånd giver beskyttelse. Han er den mest lykkebringende af planeterne. Det er godt at faste om fredagen. Har Vishnu tegnet i panden. (Sectarian mark).

Shani-var (Lørdag) Shani (Saturn) er den mest ondsindede af planeterne. Han er en sortfarvet gammel mand, der rider på en grib eller kører i en jernvogn. Han fremstilles med 4 hænder, der holder en bue, en trefork og en pil. Han er årsag til alle ulykker, så meget, at perioder med ulykke kaldes ” shani-dasa” . På grund af en forbandelse fra sin kone, har Shani styrke til at forårsage ødelæggelse med øjnene. Derfor ser han altid ned for ikke at ødelægge noget. Planeten skal tilbedes om lørdage for at reducere hans onde indflydelse. Har Shiva tegnet i panden. (Sectarian mark).

Ayurveda er det ældste overlevende, komplette medicinske system i verden. Afledt af dets ældgamle sanskrit rødder – ‘ayur’ (liv) og ‘veda’ (viden) – tilbyder ayurveda gode retningslinier for et sundt liv.

Ayurveda er et healende system, der behandler hele personen – integrationen af krop, sind og ånd – frem for kun at behandle individuelle symptomer. For eksempel ved vi, at stress skader vores immunsystem, og når immunsystemet er svækket, er vi mere sårbare over for sygdomme. Vi ved også, at når vores sind oplever tilfredsstillelse og frigør vores hjernes healende kemikalier til hele kroppen, skaber det følelser af lykke og velvære, som fremmer sundheden.

Ayurveda tager holistisk medicin et skridt videre, behandler folk, ikke som isolerede individer, men som en uløselig del af hele universet. Ifølge Indiens ældgamle vediske tradition er der en underliggende intelligens, der flyder igennem og forbinder alt og alle i universet.

Ayurveda ser liv som en udveksling af energi og information mellem individer og deres miljø. Hvis vores miljø er nærende, trives vi; hvis vores miljø er giftigt, bliver vi måske syge. Derfor er det en vigtig faktor til sundhed at lære, hvordan vi udrenser giftstoffer og omgiver os med et helende miljø.

 

 

 

 

 

Læge Charlotte Bech har leveret følgende information:

Ayurveda – Østens blide vej til bedre liv

Ayurveda er yogatraditionens sundhedsviden, og er verdens ældste sundhedssystem. Ayurveda er sund fornuft, sat i system.

Ayurveda råder til at sove ud, indføre de gamle bordskikke som at skabe ro før måltiderne, spise døgnets største måltid midt på dagen, tilstræbe behagelig stemning omkring spisebordet og gå i seng tidligt. Ayurveda råder til at dyrke yoga og anden motion. Desuden råder Ayurveda til at spise naturlige fødevarer uden kemi, og så vidt muligt spise sig til de sunde næringsstoffer, snarere end at tage kosttilskud.

Ayurveda er først og fremmest en metode til at fremme sundhed og forebygge sygdom, ved at kombinere det mentale, det følelsesmæssige og det fysiske i en meningsfyldt helhed. Den ayurvediske viden er ikke opstået som følge af videnskabelige forskningsresultater, men det er omvendt – teksternes mange tusind år gamle indhold kan i dag underbygges – og er blevet underbygget – af en række videnskabelige studier.

Ayurveda giver råd og vejledning om, hvordan man på naturlig vis kan afbalancere fysiologien, aktivere kroppens indbyggede selvreparationsmekanismer, styrke sin naturlige modstandskraft mod sygdom og udvikle sig til et sundere, gladere og dygtigere menneske.

Ayurveda spænder over områder som forebyggende medicin, anatomi, fysiologi, patologi, medicin, kirurgi, farmakologi, gynækologi, obstetrik, psykiatri, foryngelse og pædiatri, samt ernæringslære. De originale klassiske ayurvediske tekster er samlet i seks værker, som hver er delt op i flere bind.

Inderen Maharishi Mahesh Yogi (som har bragt Transcendental Meditation til de vestlige lande) har i samarbejde med en gruppe ayurvediske eksperter (kaldet for vaidyaer) genskabt de ayurvediske principper i deres oprindelige rene form. Denne oprindelige ayurveda, kaldet Maharishis ayurveda, omfatter 40 naturlige behandlings- og terapiformer uden negative bivirkninger, som kost, urter, lydterapi, yoga og meditation.

De omfattende positive resultater af Maharishi Ayur-Veda er dokumenteret gennem mange hundrede videnskabelige forskningsarbejder ved universiteter og forskningsinstitutter over hele verden, og mange er publiceret i anerkendte fagtidsskrifter som Science, The Lancet, Scientific American, American Journal of Physiologi, Journal of Mind and Behaviour, og Journal of the Canadian Medical Association.

Mon ikke mange af os forbinder yoga med nogle stillinger, man kan lave for at holde sin krop stærk og smidig. Men til yogatraditionen knytter der sig også sundhedssystemet, ayurveda, der siger noget om, hvad man skal spise, og hvordan man skal leve for at få et sundt og langt liv.

– Ayurveda er verdens ældste sundhedssystem: Vi skal flere tusinde år tilbage til en verden, der var renere, og hvor der ikke var så meget stres. Men vi ved fra de gamle tekster, at mennesker i Indien, der dengang levede efter de principper, levede et langt liv og var sundere, end mange mennesker er dag, siger Læge Charlotte Bech.

Hun forklarer, at forskere i en række nyere videnskabelige undersøgelser har fundet frem til det samme, som de gamle tekster.

– Så nu har vi dokumentation for, at det faktisk er rigtigt, fastslår hun og tilføjer:

– Egentlig er ayurveda bare sund fornuft, der er sat i system, så man kan bruge det i sin hverdag.

Læge Charlotte Bech forklarer, at man i ayurvedaen råder til:

  • Gå tidligt i seng og stå tidligt op
  • Dyrk både yoga og anden motion
  • Brug maden som medicin. Det vil sige; prøv at få de næringsstoffer, du har brug for i din mad fremfor at tage kosttilskud
  • Genindfør de gamle bordskikke og skab ro omkring måltidet
  • Tag begrebet middagsmad helt bogstaveligt og spis døgnets største måltid midt på dagen.

Maden skal være frisklavet og varm. Hvis man har mulighed for det, er det bedst, at man spiser et hjemmelavet varmt måltid mad tre gange om dagen.

Den skal være økologisk. Mange undersøgelser viser, at næringsindholdet i økologisk mad er højere end i mad, der ikke er økologisk.

Og så skal den helst være lokal. Gammel mad mister vitaminer og mineraler. Og mad, der skal transporteres hertil langvejs fra, ligger ofte i kasser i ugevis, inden det kommer ud i butikkerne.

Frysning går an under visse omstændigheder. Pluk f.eks. gerne frisk grønkål i din have og frys det ned. Men lad være med at fryse en færdiglavet madret ned, den mister livsenergi.

Endelig gør Læge Charlotte Bech opmærksom på, at ayurveda er et holistisk sundhedssystem.

  • Det vil sige, man tænker både på det mentale, det psykiske, det følelsesmæssige, det fysiske og det sociale.
  • Det er bedre at bruge maden som din medicin fremfor at tage en lang række kosttilskud. Men i en periode kan kosttilskud være nødvendige, forklarer Læge Charlotte Bech.

WHO anbefaler Ayurveda, fordi systemet:

  • Har været anvendt med positive resultater i tusinder af år
  • Er holistisk og tager hele mennesket i betragtning
  • Er naturligt og ikke har negative bivirkninger – vel at mærke hvis det anvendes korrekt
  • Indeholder omfattende viden om sundhed, blandt andet fertilitet
  • Bygger på direkte erkendelser af sammenhænge omkring krop og sundhed·
  • Som metode er enkel og ukompliceret og ikke dyr at praktisere
  • I stort omfang er videnskabeligt dokumenteret
  • Er nyttig og praktisk

 

lndiske film har i nyere tid gjort sig stærkt gældende, specielt dog i hjemlandet. Den første offentlige filmfremvisning i lndien fandt sted i Bombay 1896. Den første lndiske spillefilm, Harishanda af Dadsaheb Phalke, havde premiere 1913. lndien har igennem lang tid været verdens næststørste filmproducent.

De fleste lndiske film er sang og dansefilm, som tidligere sjældent vistes uden for hjemlandet. Der produceres betydelige kortfilm med statsstøtte. I 1955 blev filmen” DEVDAS” produceret af den bengalske instruktør Sinai Roy. Internationalt slog Satyajit Ray igennem med filmtrilogien om drengen Apus’s opvækst. Vist i Danmark 1955, 1956 og 1959. Ofte bliver alle indiske film kaldt “Bollywoodfilm” og musicals. I de seneste år er der i gennemsnit 6 sang- og dansenumre i hver film. Flere er blevet for meget !

En af de film (ca. 2012), som er udsendt som CDer her i landet og også vist i TV er “Slumdog Millionaire”. Filmen er instrueret af Danny Boyle og baseret på Vikas Swarups bestseller “Drengen som havde svar på alt”.

Biograferne reklamerer med store farvestrålende plakater udenfor for at lokke folk ind. lkke alle har råd til at se en film! Nogle skuespillere er blevet helte.

I Rajastan er en sø, kaldet Pichola. På den er der bygget et stort palads, som i dag er et meget fint luksus hotel. Bruges i mange film, som fx i den store tv-serie “lmperiets juvel”.

I 2002 blev der produceret et mesterværk “DEVDAS” i farver. Sandsynligvis samme tema som “DEVDAS” fra 1955, men nu produceret med al den teknik, vi har i dag. For eksempel smukke baggrunde. Dans og sang i flere minutter. Er meget anstrengende at udføre. I et afsnit af filmen danser og synger heltinden Paro i 5-6 minutter om sin ungdoms kærlighed til og længsel efter Devdas, hun danser gennem paladsets mange store saloner og gennem svalegange med en lille olielampe i hånden, omgivet af smukke, yndefulde dansere i flotte kostumer. Flammen symboliserer Paros udødelige kærlighed til Devdas.

Danserne tager lampen fra Paro, som synger “symbol er lampen som brænder i hele min krop, kom til mig min elskede, jeg venter på dig”. Danserne stiller lamper ude i en smuk gårdhave med mange blomster. Det begynder at regne. Sangen fortsætter – Paro synger, at hverken, regn, blæst eller lynet kan slukke hendes længsel efter Devdas.

Mad (vegetar)

Bælgfrugter; kikærter, grønne linser, røde linser, hvide bønner, puy linser, beluga linser, kidney bønner, brune bønner, sorte bønner, pinto bønner, butterbeans, edamame bønner, gule ærter, heste bønner (fava).

Bælgfrugter er de tørre, spiselige frø på bælgplanter, som
er en underfamilie under ærteblomst-familien. De er blevet meget anvendt i madlavningen rundt om i verden, især Indien, Pakistan, Middelhavsregionen og Nærøsten. Det samlede globale areal med dyrkede bælgplanter med henblik på bælg-­frugter er lidt større end Tyrkiets landareal. Produktionen er fordoblet de seneste 50 år.

Bælgfrugter er langt billigere end kød. Til gengæld skal flere af dem udblødes før kogning, og der skal arbejdes mere med supplerende ingredienser under tilberedningen for at give bælgfrugterne smag. Smagen løftes med krydderier.

Kikærter i karry til 4 – 6 personer

Kikærter kan købes tørrede i pose eller kogt i dåse.

200gram      tørrede kikærter
1,5 tsk.         salt
1,5 l              vand
4 spsk.         madolie
1 spsk.         skrællede finthakkede frisk ingefærrod eller 0,5 tsk. stødt ingefær
0,5 tsk.         kommen
1 spsk.         paprika
1,5 tsk.         garam masala
1,5 tsk.         chana masala
100 gram     frisk persille eller friske koriander – blade hakkes
chilli             4 små grønne finthakkede
1                  løg hakket i små tern

Kikærterne kommes i en sigte og skylles godt under rindende vand. Lægges i en skål dækket af vand. I blød ca. 10/12 timer natten over ved stuetemperatur.

Hæld vandet fra gennem sigte. Kom kikærterne i en gryde med salt og 1 liter vand. Bringes i kog og lad småkoge ca. 1 time til de er møre.

Varm mad-olien op i en gryde/wok. Tilsæt kommen, paprika, ingefær, garam masala og derefter kikærterne samt o,25 liter vand. Varm dem op et øjeblik. Tilsæt chana masala. Omrør endnu 15 minutter. Smag retten til og server den i en opvarmet skål drysset med chilli, persille/koriander og løg.

Oversigt over krydderier

Navn Beskrivelse Smag
Birkes Nøddeagtigt krydderi afgiver sin fulde duft, når det ristes eller steges Kraftigt
Bukkehorn Et lidt bittert krydderi, som forstærker effekten af milde krydderier Kraftigt
Chili Findes i tusinde styrker. Giver omgående stærk smag i en ret Stærkt
Dild Både frø og plante passer godt til grøntsager – især i salater Aromatisk
Fennikel Smagsstoffet i lakrids – meget sødt og velegnet til fedtholdigt kød Aromatisk
Gurkemeje En hård gul rod, som giver karryen dens gule farve Kraftigt
Hvidløg I pulveriseret form giver dette krydderi en fyldig, rund smag Kraftigt
Hvid / sort peber Dette universale krydderi giver den varme eftersmag Stærkt
Hvid / sort sennep Skarp og stærk smag, som passer godt til kød- og kartoffelretter Stærkt
Ingefær Det ”varmeste” krydderi. Giver en mild stærk smag og en unik aroma Stærkt
Kalonij Disse smukke sorte frø er ideelle som sprødt, krydret pynt. Kraftigt
Kanel Den træagtige søde smag er fortrinlig til både hovedretter og desserter Stærkt
Kardemomme Også kaldet paradiskorn. Et virkningsfuldt frø m/ en fyrreagtig smag Aromatisk
Karry Blandingskrydderi Stærkt
Kommen Det mest indiske krydderi. Skaber en ægte orientalsk atmosfære Kraftigt
Koriander En mild citronsmag og en vigtig ingrediens i karry Kraftigt
Kryddernellike Et meget dyrt krydderi, men det strækker heldigvis langt Aromatisk
Løg Pulveriseret, soltørret løg giver indiske retter en let krydret smag Kraftigt
Muskatblomme Det fine yderste lag af muskatnød. Særlig god til grønne grønsager Aromatisk
Muskatnød Det anvendes mest som dessert krydderi. Aromatisk
Paprika Et sødt krydderi, for at give farve og en mild eksotisk smag Kraftigt
Safran Sjældne krokusstøvdragere, som giver en gulfarvning og mild duft Aromatisk
Selleri frø Et kraftigt krydderi, som fremhæver det sødlige i grønsager Kraftigt

Fakta om typiske bælgfrugter

Bælgfrugter er de tørre, spiselige frø på bælgfrugter, som er en underfamilie under ærteblomstfamilien.      Bælgfrugter er blevet meget anvendt i madlavning rundt om i verden, især i Indien, Pakistan, Middelhavsregionen og Nærøsten. Det samlede globale areal med dyrkede bælgplanter med henblik på bælgfrugter er lidt større end Tyrkiets landareal. Produktionen er fordoblet de seneste 50 år.

Belugalinser: Har navn efter belugakaviar og er på samme måde små, skinnende og sorte. Farven skifter til grønsort efter kogning. Er velegnet til marinering og bevarer bedst smagen, når de marineres varmt. Skal ikke udblødes.

Brune bønner: Kan blandt andet bruges i salater samt i stuvninger sammen med bacon/røget grise kød. Smagen er rustik og vinder meget ved krydring.

Butterbeans: (limabønner) har en nøddeagtig smag og en cremet tekstur og bliver ikke så melet ved kogning som hvide bønner. Kan blandt andet bruges marinerede og som dip.

Edamamebønner: (umodne sojabønner) Er friske sojabønner i bælgen og blancheres sædvanligvis i letsaltet vand. Meget populære i det østasiatiske køkken. I Japan serveres de ofte som en ledsagende ret til måltider.

Grønne linser: Grønne linser er pladeformede. Ideelle at bruge i gryderetter og supper. Kan bruges direkte fra tørret stand og skal ikke udblødes.

Gule ærter: (flækærter) Gule ærter har traditionelt været en udbredt ret, der består af en suppe af udblødte, kogte flækærter, som spises sammen med flæsk, der er kogt med i suppen. I disse år bliver der gjort forsøg på at genindføre flækærter i det danske køkken. Blandt andet som en hummuslignende flækærtesuppe.

Hestebønner: (favabønner) Har været dyrket gennem århundreder i Europa og klarer sig godt i et krævende, køligt klima som det danske, og her er det til dyrefoder, men er også velegnet til menneskeføde. Har en kraftig nøddeagtigsmag og en cremet tekstur og ledsager fint mange retter.

Hvide bønner: (cannelinibønner) Har en mild smag og er meget alsidige. Kan bruges i salat, gryderetter og som pure, mos eller dip sammen med olie og krydderier. Det er også hvide bønner, der bruges i minestrone og i den traditionelle britiske ret til morgenmad – baked beans.

Kidneybønner: Har en skinnende, mahognirød farve og har navn efter deres nyreform. Har en blød tekstur, når de er kogt. De anvendes i det latinamerikanske-inspirerede køkken, blandt andet i chili con carne, samt i Nordindien.

Kikærter: Formen minder om hasselnøddekerner. Også kendt som garbanzobønner, det spanske navn for kikærter. Har en nøddeagtig smag og en cremet tekstur og bliver værdsat for sine mange kulinariske anvendelsesmuligheder. Bruges i Middelhavslandene og Mellemøsten til hummus og falafel.

Pintobønner: Har en marmoreret farve i hvidbrunt og rødt og bliver nærmest lyserøde ved kogning. Kan bruges på flere måder og indgår som en fast bestanddel i det mexicanske køkken.

Puylinser: Mørkegrønne, perlelignende linser, der kommer fra Auvergne-regionen i Frankrig. Betragtes som de mest smagfulde af alle linser. Skal ikke udblødes.

Røde linser: Har en kraftig orange farve. De opløses til en tyk pure under kogning og er derfor velegnede til jævnesupper samt i gryderetter. Skal ikke udblødes. God til Dal.

Sorte bønner: Kendes især fra det latinamerikanske og caribiske køkken og anvendes som fyld i wraps samt i supper, salater og som dip. Fungerer smagsmæssigt godt sammen med majspandekager og majschips.

 

Farver i Hinduismen

For Hinduerne spiller farver en meget vigtig rolle i religionen og kultur og har en dybere betydning, der overgår de rent dekorative værdier. Hinduistiske kunstnere bruger farver på guderne og deres klædedragter, der indikerer deres kvaliteter. Korrekt brug af farver skaber et miljø, der skal holde en person munter. Nogle af de vigtigste farver, der bruges i religiøse ceremonier, er rød, gul (gurkemeje), grøn (fra blade), hvid (fra hvedemel) o sv.,

Rød
I hinduistisk religion er rød af største betydning og bruges oftest til lykkebringende lejligheder, såsom ægteskaber, barnefødsel, festivaler o sv. Et rødt mærke sættes på panden under ceremonier og vigtige lejligheder. Som et tegn på ægteskab lægger kvinder rødt pulver på deres midterskilning og bærer en rød sari under vielsen. Rødt pulver kastes normalt på statue af guden og falliske symboler under bønner. Det er også farven på shakti (kvindelig energi). Guder som er velgørende, modige, beskyttende og som har evnen til at nedkæmpe alt ondt, klædes i rød farvede dragter. Ved en kvindes død er hendes krop viklet ind i et stykke rødt stof ved kremering, hvis hun dør før sin mand.

Safran
Det repræsenterer ild, og da urenheder forbrændes af ild, symboliserer denne farve renhed. Det repræsenterer også religiøs afholdenhed. Det er farven på hellige mænd og asketikere, der har forkastet verden. Iført farven symboliserer det søgen mod lys. Det er kampfarven for Rajputs, krigerkasten i Rajastan.

Grøn
Symboliserer fred og lykke og stabiliserer sindet. Farven er kølig for øjnene og repræsenterer naturen.

Gul
Dette er farven på viden og lærdom. Den symboliserer lykke, fred, meditation, kompetence og mental udvikling. Det er forårets farve og aktiverer sindet. Lord Vishnu’s dragt er gul og symboliserer hans repræsentation af viden. Lord Krishna og Ganesha bærer også gule klædedragter.

Hvid
Det er en blanding af 7 forskellige farver og derfor symboliserer den lidt af kvaliteten af hver. Den repræsenterer renhed, renlighed, fred og viden. Gudinden for videnskab, dans og sang Saraswati vises altid iført en hvid sari og sidder på en hvid lotus. De andre fremtrædende guder ville også have et strejf af hvidt på deres klædedragt, hvis de er vist i sorg. En Hindu enke vil bære en hvid enkedragt.

Blå
Skaberen har givet det maksimale blå til naturen d v s himlen, havene, floderne og søerne. Guden, der har egenskaberne som tapperhed, mandighed, beslutsomhed, evnen til at håndtere vanskelige situationer, som har et stabilt sind og karakterstyrke, er repræsenteret – blåfarvet. Lord Rama og Krishna brugte deres liv på at beskytte menneskeheden og nedkæmpe alt ondt. Nemme at genkende, da de er blå farvede/ sortblå.

 

Et hinduliv i oldtiden blev opdelt i 4 faser:

  1. Brahmacharya (cølibat)
  2. Grahasthya (husholdning)
  3. Vanaprastha (nedgiering)
  4. Sanyas (forberedelse på slutning)

Nogle mener, at denne form for opdeling i livsfaser med århundrede Muslimsk og Britisk indflydelse, mere eller mindre har udvisket faserne i dag, så de ikke praktiseres mere. Korte noter givet til hver fase, som de plejede at blive praktiseret i oldtiden.

1. Brahmacharya (cølibat)
Dette var den første fase, op til 25 år, da den studerende efter tråd ceremonien forlod sit hjem og sluttede sig til Gurukula (en skole), normalt en simpel gruppe hytter, der blev sat inde i en skov eller et ensomt sted væk fra beboelse. Her boede guruen sammen med sin familie og elever, der uanset social status skulle passe guruen, som deres egen far og udføre alle praktiske opgaver for skolen. Her blev de undervist i Gayatrimantraet, yoga, studiet af de hellige skrifter, kunst og videnskab. At føre et nøjsomt liv og spartansk selvdisciplin. Eleverne blev tilskyndet til at tale sandt, til at arbejde uden at glemme Dharma, til at tjene de ældste, at betragte deres forældre, lærer og gæster som guddommelige væsener.

2. Grahasthya eller husholdning
Betragtet som den vigtigste. Efter endt uddannelse, vendte han hjem for at gifte sig og etablerer sin egen husførelse. Ægteskabet var ikke kontraktlig, men var et helligt skridt i ens åndelige udvikling. Hustruen var ardhangini eller den anden halvdel af sin mand. Intet religiøst ritual kunne udføres af en mand uden hans kones deltagelse deri. Ægtemanden skulle udvise korrekt adfærd, tjene godt til familiens ophold, hengive sig til et liv i kærlighed og lidenskab med sin livs partner og opnå frelse ved at følge levereglerne. Ægtemanden forventes en indkomst tjent på ærlig vis og give 1/10 af det han tjente til velgørenhed. Det blev forventet, at han ville give sin kone lykke og glæde ved at give hende et godt hjem. Det var obligatorisk for ham at passe sine børn, uddanne og bortgifte dem. Velgørenhed og gæstfrihed var afgørende. Opfyldelse af sociale og åndelige forpligtelser i livet med dets prøvelser og trængsler og uden afvigelse fra Dharma, gjorde det muligt for en person at udvikle sig til et overlegent menneske.

3. Vanaprastha eller nedgiering
Den tredje fase kommer, når ens børn er flyttet hjemmefra og kan klare sig selv. Det er på tide for det midaldrende par at blive Vanaprasthas eller dem, der går på pension. I moderne sprog betyder det, at tiden er inde til, at man løsriver sig fra verdslige ønsker og tilknytninger og trækker sig tilbage til den sylvanske fred ved skabelsen, meditation og åndelige sysler. De bor måske blandt deres familie, men forbliver uafhængige af dem, som en lotus, der er i vand og alligevel uden for det.

4. Sanyas eller forberedelse på slutning
Dette plejede at være den 4. fase. En der tager til Sanyas opgiver alle ønsker, ikke at have nogen form for behov, vil ikke modtage penge og fraskriver sig verden. Han levede tidligere af almisser og frugterne fra træerne i skoven og tilbragte denne tid i meditation. Han var Jivanmukta eller en befriet fra det almindelige liv.

Dharma:
Dharma betyder social og moralsk orden, lov, pligt, rettigheder, dyd o sv. Det betyder, retfærdighed og god etisk opførelse i overensstemmelse med forskrifterne givet videre fra generation til generation. Dharma designer den traditionelle etablerede orden, hvilket inkluderer alle pligter, individuelt, socialt og religiøst. Dharma er truende og skræmmende ved hjælp af 3 moralske faldgrupper. LYST, BEGÆRLIGHED/GRISKHED OG VREDE. (Karna, Lobha og Krodha). Foruden de generelle forordninger/regler indeholdt i Dharma, har hvert menneske sit eget (selv) Dharma (Svadharna), hvilket er besluttet af hans plads i den sociale orden. Den korrekte måde at arbejde sig hen mod egen Dharma på er, hævet over enhver forpligtelse, hovedtemaerne i Bhagavada Gita (Herrens sang).

Se Dansk Indisk Forenings folder. Denne folder med figur har været brugt i mange år.

Nataraja eller Den dansende Shiva er en meget populær figur. Det illustrerer en legende, hvor Shiva sammen med Vishnu, forklædt som en smuk kvinde, beslutter sig for at underkaste sig 10.000 hellige mænd, der boede i en nærliggende skov

De hellige mænd blev så vrede og fremtryllede en bister tiger ud fra en offerild, men Shiva dræbte tigeren og flåede skinnet af den og brugte det som en kappe.

Dernæst blev han angrebet af en giftig slange, men Shiva tæmmede den og bar den rundt om halsen, som en halskæde.

Der blev også sendt en dværg, som Shiva satte foden på og udførte en dans, der var så strålende, smuk og flot, at de hellige mænd anerkendte Shiva, som deres herre.

Dansens symbolik, kaldes Tandava, kan fortolkes på flere måder. Den version af legenden, som jeg har fået fortalt, er hermed gengivet.:

Den skal vise Shiva, som universets bevægende kraft og hans 5 handlinger til skabelse, bevarelse, ødelæggelse, udførelse og frigørelse (af menneskers sjæle fra illusion). Den sidste kan knyttes til ilden i kremeringsritualet, måske symboliseret ved flammerne rundt om danseren.

På billedet af Nataraja bliver Shiva fanget midt i dansen med den ene fod på dværgen og den anden i luften. Dværgen siges at være udførelsesformen for uvidenhed, hvis ødelæggelse er forudsætningen for oplysning, sand visdom og frigivelse. Shivas lange hår flyver. mens han spiller på tromme -øverste højre hånd. Trommen indikerer, at gud er lydkilden, Nada-Brahman. Den øverste venstre hånd bærer ilden, instrumentet til den endelige ødelæggelse af universet. Nederste højre hånd giver beskyttelse. Den nederste venstre hånd peger på venstre fod og viser, at hans fødder er den eneste tilflugt for de enkelte sjæle. Den løftede fod står for frigørelse fra illusion.

 

I midten af panden mellem de 2 øjenbryn sidder den vigtigste psykiske placering i menneskekroppen og dens betydning understreges ved at sætte et farvet mærke på stedet. Dette centrale sted er, hvor det sjette chakra (Ajna) er placeret. Det kaldes også visdommens 3. øje. Det er målet for yogier og troende hinduer at “åbne” dette 3. øje ved konstant meditation. Åbningen af det 3. øje betyder foreningen af det bevidste og underbevidste sind, det punkt, hvor alle elementer af dualitet smelter sammen til en universel enhed.

Dette sted er derfor af enorm betydning og anbringelsen af det farvede mærke symboliserer søgen efter “åbning” af det 3. øje. Alle ritualer og ceremonier fra hinduerne begynder med et vermilionmærke (TILAK) toppet med et par ris korn placeret på stedet med pegefingeren eller tommelfingeren. Den samme skik bruges, når man byder velkommen eller tager afsked med gæster og venner.

Det mest almindelige materiale, der bruges til at fremstille dette mærke, er “kumkum”, det røde pulver, som er en blanding af gurkemeje, alun, jod, kamfer osv. Et andet populært materiale er sandeltræ, der er blandet med moskus. Dette har en stærk køleeffekt og er generelt beregnet til dem, der har mediteret i lang tid.

Hellig aske fra ofre ild (yagna) eller ligbrændingsbålet betragtes af yogierne og sanyasis, som det bedste materiale til TILAK, fordi de har frasagt sig alle deres tilknytninger til det verdslige liv og aske symboliserer dette.

Billedet viser de 5 CHAKRAS plus TILAK. Viden om CHAKRA er drømmetydning/ dybdepsykologi.

CHAKRA – Chakra har 2 betydninger. Hermed som jeg har fået det forklaret.

A – symboliserer den universelle lov og dens afspejling i menneskets moral, fokus for åndelig kraft i menneskelig bevidsthed, den universelle sol og den indre belysning.

B – I en mystisk Tantrisk yoga er den centrum af kroppen. Der er 6 store chakraer, nemlig

  1. Muladhara (base af rygsøjlen),
  2. Svadhisthana (pubic region),
  3. Manipura (midriff),
  4. Anahata (solar plexus),
  5. Visuddha (base af halsen) og
  6. Ajna (mellem øjnene).

Anja chakraet er også kendt, som det tredje øje. Chakraet løber i en linje fra bækkenets centrum til anjaen. Over disse chakraer er der endnu et andet mystisk center, sahasra padma, øverst på kraniet, som undertiden tælles som det syvende chakra.

Hvert chakra indeholder en lotus, hvis kronblade repræsenterer forskellige mystiske og religiøse kvaliteter og er sædet for forskellige guddomme. Den gudfrygtige DEVI (eller Kundalini, slangekraften) er viklet rundt om (1) muladharaen og når den vækkes ordentligt i Tantrismen gennem yoga, stiger den kraftigt op til sahasra-padmaen (issen). Det kræver konstant træning af indre refleksioner for at opnå dette niveau af sadhana. Ajna chakraet indikerer niveau af plexus og hvis virkelige operative del er på bagsiden af hovedet, hvor den lille hjerne (cerebellum) slutter sig til den store hjerne (cerebrum). Dette lyder ganske logisk, også når vi overvejer de to funktioner i hjernen, der regulerer de bevidste og underbevidste sind. Dette lyder ganske logisk, også når vi overvejer de to chakraer, som er en lotus med 2 kronblade. De herskende guder i alle chakraer er forskellige former for Shlva og Shakti (kvindelig energi) og det er ved ajna-chakraet, at de forenes som en i “ardha-narlshwar”, en manifestation af Shiva, som er halv mand og halv kvinde. Dette symboliserer foreningen af de to sind og de to bevidsthedstilstande.

Den episke Mahabharata skildrer det Indo-Ariske samfund på toppen af dets popularitet og er et værk af stor historisk værdi.   Det siges, at den nuværende form, er samlet omkring det 4. århundrede e. Kr.  (Indisk historisk tid). Mahabharata formodes at have hundrede tusinde vers på Sanskrit sproget, komponeret af vismanden Veda Vyas.

Historien handler primært om 2 brødre, Dhritarashtra og Pandu. Dhritarashtra var blind, og derfor uegnet til at herske, men blev regent for Pandus sønner (Pandavaerne) efter Pandus død. Men Duryodhana, den ældste af Dhritarashtra hundrede sønner (Kauravaerne) var  jaloux og kunne ikke accepterer, at Pandavaerne skulle være arvinger, da Duryodhanas far var den ældste af de 2 brødre.

Det kom så til en retssag med flere intriger mellem dommerne.  Afgørelsen blev, at Pandavaerne måtte gå i eksil. Under dette eksil blev der dannet hemmelige alliancer med mange magtfulde konger, herunder Kristna, Vishnus avartas, kongen af  Dwaraka med flere. Da de følte sig stærke nok, krævede de deres rige tilbage.  Duryodhana ønskede at føre krig,  men domstolens ældste havde forrang og det blev  besluttet, med accept af Duryodhana, at opdele kongeriget ligeligt mellem Kauravaerne og Pandavaerne. Kauravaerne fik Hastinapur som hovedstad og Pandavaerne fik Indraprastha (nuværende større Delhi ).

Kauravaerne blev igen jaloux og der var mange små sammenstød, der kulminerede i det berømte terningespil, hvor Pandavaerne mistede alt inklusive en hustru ved navn Draupadi. Pandavaerne måtte også bære skammen over, at Kauravaerne ønskede, at Draupadi blev offentlig afklædt.  De måtte gå i eksil i 12 år.  I denne periode var der mange mislykkede forsøg på at dræbe dem. Efter at eksilperioden var overstået, krævede Pandava brødrene deres rige tilbage og efter afvisning af Kauravaerne blev der udkæmpet en total krig i 18 dage på markerne i Kurukshetra (nær Delhi). I kampen døde tusindvis af soldater. Man mener at hæren var på 5 millioner mand. ! De sidste overlevende var Pandavaerne.

De blev desillusionerede over alt den blodsudgydelse, der havde fundet sted og efter at have indsat deres barnebarn Parikshit på tronen, begyndte de på en lang og farlig rejse mod guden Indra s himmerige bag de store Himalaya bjerge.

INDRA  gudernes konge og konge over torden. VEDIC DEITIE.  Det vil sige  Ældgammel. Mistede deres indflydelse til PURANICs deities. Sædvanligvis har deities ikke børn, men tager skikkelse/form efter noget andet for at bekæmpe ondskab.

SOMA måne gud, BUDH merkur, SURYA sol gud, SHANI saturn er VEDIC deities  –  se fanen:  De ugentlige Deitier

HANUMAN abegud se RAMAYANA, KUBER gud for rigdom, KAMDEV kærlighedens gud, VARUNA havets gud er VEDIC deities.

Bhagavad Gita er en integreret/uadskillelig del af Mahabharata.

Bhagavad Gita – Karma – Bhakti

Bhagavad Gita (Herrens sang) er Hinduernes mest populære og hellige bog. Den er kendt og læst over hele verden. Den er en integreret del af Mahabharata. Det er et selvstændigt værk, bestående af en dialog mellem Krishna, den 8. avatara af Vishnu, og den ædle kriger Arjuna. Han er ved at gå i kamp mod sine fætre, en handling han anser for forkastelig og umoralsk. Derfor søger han råd og vejledning hos Krishna.

Gita, som det populært kaldes, består af 18 kapitler. Den grundlæggende kerne i sangen handler om Arjunas tvivl, om det er passende for ham at kæmpe og derved blive skyldig i sin families ruin og ikke overholde lov og orden. Krishna svarer, at han bør udføre sin pligt, fordi alle mennesker kun er instru-menter i  Guds udførelse af menneskets evige design. Dette pointerer han ved at vise sig som Gud, som den Højeste i al sin magt og herlighed. Han bliver igen den dødelige Krishna og leverer en filosofisk sammenfatning om ren og uren viden, om ren og uren visdom og Karmas natur.

Gita har gennem mange år haft flere skiftende sociologiske indhold, fra den præstelige vediske verden, (ældgammel) centreret om den tid, hvor den perfekte overholdelse af ritual var afgørende for frelse, til tiden med verden af konger, domstole, krigere, fyrster, hære og kampe samt skovviserne og lærer. Det er en stor redegørelse for læren om Bhakti, hengivenhed over for Gud såvel Gyan, den højeste viden.

I stedet for frelse opnået gennem præsterne, kom frelsen ved opmærksomhed på pligt og anerkendelse af tidligere handlinger, som nutiden og fremtiden er baseret på. Menneskers holdninger til Gud får en ny retning: I stedet for viden, kan mennesket nå at blive fusioneret med Gud gennem sin kærlige hengivenhed eller Bhakti, en måde der skulle udvikle sig til en udbredt bevægelse, der omfatter mennesker fra alle samfundslag og derved undgå kaste regler.

Scenen for træning af Gita er en slagmark i nærheden af Delhi, hvor slaget mellem Kauravas og Pandavas, der involverede en hær på 5 millioner (er der skrevet) fandt sted og fortsatte i 18 dage.  Nogle forskere har afskrevet en egentlig krig og hævder, at den ikke er andet end en allegori, hvor slagmarken er sjælen og Arjuna er menneskets højeste impulser, der kæmper med det onde.  Forskere og tænkere fra hele verden, har gennem tiderne skrevet kommentarer til denne visdoms bog fra oldtiden til nutiden.  Alligevel afslører den stadig nye dimensioner og fortolkninger.

Bhakti

Bhakti er et udtryk for kærlighed, hengivenhed og tro centreret om den Højeste Person end den Højeste Abstraktion. Præsterne kunne læse og skrive, som gav dem en magt, en sær status. Det blev en populær bevægelse, der blev meget stærk imod Brahminerne, da den ignorerede traditionelle Vediske ritualer, ignorerede kaste-forskelle og placerede hengivenhed over viden. Bhagavad Gita er det første store udtryk for Bhakti, som gennem århundrede spredte sig over hele landet gennem de vandrende hellige mænd og sadhus. Det blev religionen for den store masser i Indien, for det gjorde det muligt for individet at nærme sig det guddommelige direkte og blive en del af hans altomfattende kærlighed.

Et af de underliggende temaer i Bhakti er avatara/skikkelser/former. Gud viser sig på jorden i en eller anden form (dyr eller menneske) for at hjælpe menneskeheden i vanskeligheder. Krishna er det mest fremtrædende eksempel af guden Vishnu.

Karma

Et af hovedelementerne i Hinduisme er loven om Karma eller handling. Det grundlæggende er, at enhver god tanke, ord eller dåd giver en tilsvarende reaktion, hvilket påvirker vores næste liv og hver uvenlig tanke eller ond handling kommer tilbage for at ramme os i dette liv eller det næste. Karma kan deles op i:

Prarabdha Karma: Ifølge denne lære, vælges kroppen eller sjælen  at være født uden menneskelig kontrol og afhænger af summen af gode og dårlige handlinger begået i et tidligere liv. Således også dødstidspunktet. Hvis din tid på jorden ikke er forbi, kan du  ikke dø uanset hvad der sker, men hvis din tid kommer, kan intet  ændre det.

Samchita Karma: Det er opsummeret karma af tidligere liv, hvilket giver os vor karakteristik. Dette kan ændres og man kan forbedre sine vaner, blive fri for alle onde tanker, ønsker og handlinger, dog kan det  modsatte også ske og et godt menneske kan blive ondskaben selv.

Agami Karma: Denne karma består af handlinger i vores nuværende liv,  hvilket bestemmer vores fremtid i dette liv så vel som i det næste.

Den ideelle Karma er den, som udviser pligt mod Gud eller menneske d.v.s. alle og enhver, uden at forvente noget til gengæld.

Kaldet;   Nishkama Karma